
HYPNOSE & HEALING
MINDFULNESS
Har du brug for at komme ned i tempo? Mærker du uro, tankemylder, stress, angst eller lignende? Har du ønske om at lære dig selv bedre at kende? Vil du lære teknikker, der får dig i ro, som du senere kan bruge hjemme eller i skolen/på uddannelsen? Det kan være, du har brug for at blive mere sikker i fremlæggelser.
Mindfulness kan muligvis hjælpe dig på vej. Er du ung, kan du vælge individuelt eller gruppeforløb. Er du voksen, kan du pt. vælge individuelt forløb.
Mindfulness er træning i at være i nu'et. Træningen består af forskellige øvelser i sanser, åndedræt og meditation. Det hjælper os med at finde ro i os selv, og det kan hjælpe til at lindre f.eks. stress, angst, tankemylder, uro, vrede og lignende symptomer. Vi bliver mere nærværende og ikke-dømmende overfor andre mennesker og os selv.
Mindfulness udspringer fra buddhismens praktiske øvelser, men har derudover ingen direkte forbindelse til religion eller tro. Du bliver ikke buddhist af at udøve mindfulness.
Mindfulness er bygget over 7 principper:
1. Beginner's mind.
Handler om at se verden med et åbent sind, uden at tro man kender det der møder en, selv om man har set noget der lignede før. I stedet for at lukke af for det vi sanser fordi vi tror vi kender det vi møder på forhånd, kan denne åbne indstilling give os nye indsigter og forståelse af omverdenen. Sans verden som sansede du det der er foran dig for første gang. (en rosin for eksempel).
2. Ikke bedømmelse.
Handler om at se verden uden at vurdere om det er godt eller skidt, og forholde sig åbent nysgerrigt. Holder du vurderingen tilbage, kan du se flere nuancer, detaljer og sammensatte indtryk. Det gælder også de følelser og tanker vi har, som man måske kunne ønske var anderledes. Registrer dem blot med venlighed – anerkend at de er der, og lad dem være, uden at fordømme dem eller slå dig selv i hovedet med at du har det som du har det.
3. Accept.
Accept handler om at rumme eller anerkende det som er her og nu. Accept handler ikke om at resignere og opgive eller om at billige eller sige god for noget – her handler det blot om at anerkende at noget er som det er. Hvis noget opleves som frustrerende, kan det hjælpe at sige: ”Jeg ville ønske det var anderledes, men det er det ikke, det er som det er”. All frustration opstår i mellemrummet mellem det som er og sådan som vi syntes det burde være.
4. At give slip.
At give slip handler om at give slip på vores fastlåste ideer. Ideer om hvordan andre er, hvordan vi selv er. Det er også at give slip på at ting skal foregå på bestemte måder for at være gode nok. Når vi giver slip, kan vi bedre møde andre og os selv med nysgerrighed, venlighed og åbenhed. Vi kan bedre åbne os for det som er.
5. Ikke ambition.
Ikke ambition er en invitation til at slippe vores egne krav til hvad vi vil opnå i livet. Det er vigtigere at gøre sig klart hvilken kvalitet, vi ønsker at have i vores liv og forholde os åbne for hvilket konkret udtryk dette måtte få. Krav til hvilket bestemt job, bolig, kæreste mm. vi vil have, kan blokere for lade sig bevæge af livets strøm. Vi kan øve os, gøre os umage, men vi kan ikke vide hvilken vind der griber vores sejl. Mindfulness principper
6. Tålmodighed. Tålmodighed til at det tager den tid det tager at gå ad de veje vi går. Tålmodighed med processen. F. eks når du øver dig i at være bevidst nærværende. Nogle gange kommer vi ud af vores komfortzone når vi øver os i noget nyt og ukendt, - for at komme i dybden af noget nyt, er det vigtigt at vi møder det nye, som vi vil lære eller begribe med tålmodighed og venlighed overfor os selv.
7. Tillid.
Tillid til at vi sanser det vi sanser, mærker det vi mærker styrker os i forhold til at stå fast med god jordforbindelse når andres ideer om hvad der er rigtigt eller forkert kan blæse os omkuld. På den måde er tillid med til at gøre det nemmere at mærke hvad der er sandt for os. Tillid er vores bedste modtræk til bekymringer. Tillid hjælper os til at møde det der er med ro i sindet. Tillid til at alting nok skal gå, hjælper os til at være her og nu.
Jeg tilbyder mindfulness hovedsagelig til store børn og unge, som har brug for at lære teknikker til at kunne skabe nærvær, ro og blive opmærksomme på tanker, følelser og kroppen.
Holdene er for aldersgrupperne 13-15 år og 16-18 år og består af maks. 10 børn/unge, da det er vigtigt, at de føler sig trygge og har få mennesker at skulle forholde sig til.
En stor del af mine redskaber kommer fra min uddannelse hos Life Mastery Academy v. Sussanne Wexø. Derudover har jeg tilføjet egne øvelser. Hver session består af nogle skønne og positive øvelser, hvor du lærer dig selv bedre at kende. Derudover vil der være 1 guidet meditation. Vi runder af med en opsamling.
Du får 3 guidede ungemeditationer med i købet. Du vil også modtage hæftet "My Mindful Journal" som er dit arbejdsredskab.
NÆSTE HOLD:
STOL PÅ DIG - 13-15 år
Der er ikke noget hold pt.
Skriv ved interesse.
10 pladser, minimum 4 for oprettelse
Tilmeld på: kontakt@mepilu.dk eller
brug formularen på forsiden.

.png)
Læs mere:

Mindfulnesshold (13-15 år) eller (16-18 år)
(max 10 på holdet)
Inkluderet i prisen: Arbejdshæfte
3 meditationer til evigt eje
Vand og frugt
6 gange á 90 min kr. 600,-
Hold bliver kun oprettet ved mindst 4 deltagere

Betaling:
Skal ske ved tilmelding via mobilepay eller bankoverførsel. Din plads er først sikret, når der er betalt
Aflysningspolitik:
Afbud skal ske på sms til 29453956. Der er ingen refusion ved sygdom.
Ved sygdom fra min side, rykkes enten til en anden dag, eller der forlænges i sidste ende.