Ja! Det gider jeg faktisk godt, men det er bare ikke altid, jeg kan! Da jeg var sygemeldt med stress, havde jeg samtaler med en psykolog, som fortalte mig, at jeg skulle gå hjem og lægge mig på sofaen, så jeg fik så meget hvile som muligt. Hvile?? Jamen hvad med rengøringen, indkøbene, madlavningen?? Og hvad med jobbet, hvor jeg jo vidste, at mine kolleger skulle udføre MIT arbejde - hvor fair er det lige?? Hvis ikke jeg havde stress i forvejen, så fik jeg det da, med tanken om al det, som jeg BURDE udføre, men ikke KUNNE udføre og dermed skulle overlade det til andre... familie, venner, kolleger...
Det tog tid, men jeg accepterede efterhånden min situation, og jeg slap den dårlige samvittighed. Jeg lærte, at det ikke er et nederlag at få stress. Jeg lærte, at det faktisk er okay at sige NEJ. NEJ, jeg vil faktisk ikke påtage mig den ekstra opgave...
NEJ, jeg kan ikke lige køre i Føtex og købe ind til aftensmaden...
NEJ, jeg har ikke lyst til at tage til den middag hos vennerne...
NEJ, NEJ, NEJ.... og det er helt okay... For ved at sige nej til noget, siger man ja til noget andet. For mit vedkommende var det at sige ja til at passe på mig selv.
Jeg accepterede, at jeg ikke bare kan sige ja til alle opgave, da det kan blive uoverskueligt. Jeg accepterede, at jeg ikke altid kan køre i Føtex, da mange mennesker og lyde kan gøre en indkøbstur ubehagelig. Og jeg accepterede, at det er okay at sige nej til en invitation, da min udstråling sådan en aften, vil være negativ, så hvem gavner det? Hvor meget skal vi egentlig gøre, fordi andre forventer det af os, hvis ikke vi kan have hele os med? Hvor ofte gør du noget af "pligt", men hvor du egentlig ikke har lyst? Lever du mere for andres forventninger, end for dine egne? Jeg tror, at hvis vi glemmer os selv, hvis vi ikke lever det liv, vi inderst inde ønsker, så går vi rundt med uro, med tankemylder, med mismod, med vrede og andre nedbrydende følelser. Vi har kun dette ene liv i dette legeme, men vi glemmer nogle gange at leve her og nu. Vi glemmer, at det er okay at sige nej ind imellem og at det er okay at trække stikket for en stund, for at give os selv ro og plads til bare at være. Jeg ville ønske, at jeg havde det kendskab til mindfulness, som jeg har i dag.
Mindfulness er træning i at være i nu'et. Træningen består af forskellige øvelser i sanser, åndedræt og meditation. Det hjælper os med at finde ro i os selv, og det kan hjælpe til at lindre f.eks. stress, angst, tankemylder, uro, vrede og lignende symptomer. Det hjælper os til at blive mere nærværende og ikke-dømmende overfor andre mennesker og os selv. Mine sessioner handler også meget om, hvordan du ser på dig selv. Hvordan går det med selvtilliden og selvopfattelsen? De handler om roller, om energier og om styrker.
Hvis du har lyst til at vide mere om mindfulness, om hvad jeg kan tilbyde, så afholder jeg et infomøde, som fortrinsvis er henvendt til teenagere + deres forældre, men det kan lige såvel være til dig :-)
Comments